JUMBO's historie

JUMBO’s historie bygger på at levere sikre og stabile produkter siden 1969

1969

JUMBO’s historie starter med den første direktør Birger Adsbøl. Han starter som entreprenør og VVS-mand i det storkøbenhavske område.

1976
AK Lift starter op, og snart kan AK Lift tilbyde op til 30 forskellige lifte til udlejningskunder. Lager og kontor flyttes til Vanløse.
1978
De første stilladsrammer er på tegnebordet. Ideen er at lave et fleksibelt og let rullestillads.
1983

AK Lift sælges fra.

1983

JUMBO’S første standardprodukter udvikles, kun nogle få såsom rammer i 2, 1 og 0,5 meter.

1992
Entreprenør- og VVS-forretningen sælges fra.
1993
Produktion, lager og kontor flytter til Platinvej i Kolding.
1997
Produktion, lager og kontor flyttes til Stålvej i Kolding. Produktionen udvides kraftigt og man indkøber den første svejserobot til svejsning af stilladsrammer.
1998

JUMBO Lift startes, og man begynder at producere knækarmslifte og
teleskoplifte.

2003
JUMBO Stillads A/S modtager miljøgodkendelsen fra Kolding Kommune. Miljøgodkendelsen består dels af vilkår for drift og egenkontrol, og dels en miljøteknisk beskrivelse og miljøvurdering af virksomheden. Det er kommunens vurdering, at virksomhedens drift miljømæssigt ikke belaster omgivelserne væsentligt. JUMBO Stillads A/S er dermed på forkant med affaldsminimering, sortering og genbrug.
2006
Karsten Skov Hansen er blevet udnævnt som ny direktør for JUMBO Stillads A/S. Han efterfølger Birger Adsbøl Knudsen, som bliver i virksomheden som bestyrelsesformand.
2006
JUMBO Stillads A/S indgår et samarbejde med en tidligere kinesisk underleverandør og JUMBO Kina fabrikken opbygges. Fabrikken producerer alle JUMBO produkter i stål. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 28 lande.
2009
JUMBO Lift sælges fra og der koncentreres om udvidelsen af stilladsproduktion
2009
JUMBO Stillads A/S indgår et samarbejde med den amerikanske producent af teleskopstiger, Xtend & Climb. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 10 europæiske lande.
2009
JUMBO Stillads A/S indgår et samarbejde med den amerikanske producent af multistiger, Little Giant Ladders. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 14 europæiske lande.
2010
JUMBO Stillads A/S indgår et samarbejde med den tyske producent af lifte, GEDA. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 10 europæiske lande.
2010
JUMBO Stillads A/S udvikler egen serie af Super Proff trappestiger og skamler. Produktionen af disse opsættes på JUMBO Kina fabrikken. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 28 lande.
2012

JUMBO Stillads A/S indgår et samarbejde med en kinesisk producent af
aluminiumskasser. Kasserne produceres i JUMBOs eget design. JUMBO
forhandler i dag disse produkter på en eksklusiv licens i hele Europa.

2015

JUMBO Stillads A/S udvikler egen serie af Super Proff enkeltstiger,
skydestiger, combistiger og hejsestiger. Produktionen af disse opsættes
på JUMBOs fabrik i Kina. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 28
lande.

2017
JUMBO Stillads A/S indgår et samarbejde med den tyske producent af Pro Classic stiger, Rise-Tec. JUMBO forhandler i dag disse produkter i 7 europæiske lande.